Kreativ strik – kreativ markedsføring!

Inde på hobbynettet faldt jeg over et specifikt link til bladkiosken.dk, hvor man kunne bestille et prøveeksemplar af det nye blad Kreativ strik. Man kunne vælge mellem 1 nummer, 2 numre eller 4 numre. Jeg valgte kun at få et nummer, for jeg ville lige kikke det ud.

Da bladet kom var der et giro-kort med på det lille beløb, man skulle betale for det enkelte blad. Selve blanketten som giro-kortet sad på lignede sådan en abbonnementsskrivelse, men jeg gik ud fra at det var sådan en standardskrivelse, de sendte ud.

Vi diskuterede det lidt inde på hobbynettet, og blev enige om, at når vi kun havde bestilt et nummer, så var det også kun et nummer, vi fik.

Der var så en der var mere snu end os andre, og ringede ind til forlaget, der udgiver Kreativ strik (dem, der også udgiver Ingelise). Nej, nej – det var skam et abonnement, man skulle opsige, hvis man ikke ønskede flere numre.

Jeg undrede mig og prøvede at gå ind på nøjagtig det samme link som første gang. Og nu havde de pænt nok ændret teksten derinde, så man kun kunne vælge mellem at få 2 blade eller 4 blade til en bestemt pris.

Der var samtidig et lille link, der hedder “Læs abonnementsbetingelser”, men i selve teksten omkring Kreativ strik står der INTET om, at det er et abonnement man er ved at købe, så lidt naivt behøver man jo strengt taget ikke læse abonementsbetingelserne. Og jeg kan simpelthen ikke huske om det link var der oprindeligt.

Da jeg ringede ind til forlaget for at brokke mig, spurgte hende jeg talte med om det var gennem bladkiosken.dk, jeg havde købt bladet – for “der står ganske tydeligt, at det er et abonnement”. -Tja, døm selv hvor “ganske tydeligt” det står, hvis man ikke lige trykker på linket.

Bladet hedder Kreativ strik, men ganske generelt synes jeg ikke der var noget særligt kreativt over modellerne deri, men derimod synes jeg det er en lige vel kreativ måde, at føre forretning på – men fair nok; et prøvenummer for kun 9,50 er måske også meget forlangt.

Men jeg ville bare gerne være blevet gjort helt åbent opmærksom på, hvad det var jeg var ved at købe.

3 Responses to “Kreativ strik – kreativ markedsføring!”

  1. Sofie Says:

    Øv, og hvor er det typisk. Syntes altid der er en hage ved det når man får nogle tilbud…
    Nu har jeg prøvet og lave sushi og hvor er det hyggeligt og ikke særligt svært. Du kan se det på min blog;0)

  2. rikke Says:

    Hej sødeste dig.
    Tak for en rigtig hyggelig dag i går! Slvom det er ved at være lidt tid siden der er kommet nyt herinde, har jeg alligevel lagt en lille blog award til dig på min blog, for jeg skal jo hele tiden lige ind og se om der skulle være sket noget nyt i garnkurven.
    Knus fra Ermz

  3. Elisabeth Pederen Says:

    Jeg var blevet ringet op af en Ingelise sælger som lovede at alle de ting, som gjode jeg tidligere havde sagt bladet op, var ændret. Det var de ikke, hun lovede mig 2 numre til en lille pris. I forgangen uge kom et brev med et girokort på et blad mere + 15 kr.
    Jeg har sendt det retur anbefalet, for jeg har ikke i den uopfordrede telefonopringning fået afvide at jeg skulle opsige abonnementet inden betalingsfristen, som lå kort efter første blads modtagelse-
    Det er dyrere end bare at have givet efter, men jeg mener det er tæmmelig meget et ordrekatalog og ikke et modeblad, da der står ordrenumre direkte i opskrifterne og ikke hvilken kvalitet garnet er.

Leave a Reply