Tusindfryds tanker og garnkurvens gemmer!

Inde på hobbynettet faldt jeg over et specifikt link til bladkiosken.dk, hvor man kunne bestille et prøveeksemplar af det nye blad Kreativ strik. Man kunne vælge mellem 1 nummer, 2 numre eller 4 numre. Jeg valgte kun at få et nummer, for jeg ville lige kikke det ud.

Da bladet kom var der et giro-kort med på det lille beløb, man skulle betale for det enkelte blad. Selve blanketten som giro-kortet sad på lignede sådan en abbonnementsskrivelse, men jeg gik ud fra at det var sådan en standardskrivelse, de sendte ud.

Vi diskuterede det lidt inde på hobbynettet, og blev enige om, at når vi kun havde bestilt et nummer, så var det også kun et nummer, vi fik.

Der var så en der var mere snu end os andre, og ringede ind til forlaget, der udgiver Kreativ strik (dem, der også udgiver Ingelise). Nej, nej – det var skam et abonnement, man skulle opsige, hvis man ikke ønskede flere numre.

Jeg undrede mig og prøvede at gå ind på nøjagtig det samme link som første gang. Og nu havde de pænt nok ændret teksten derinde, så man kun kunne vælge mellem at få 2 blade eller 4 blade til en bestemt pris.

Der var samtidig et lille link, der hedder “Læs abonnementsbetingelser”, men i selve teksten omkring Kreativ strik står der INTET om, at det er et abonnement man er ved at købe, så lidt naivt behøver man jo strengt taget ikke læse abonementsbetingelserne. Og jeg kan simpelthen ikke huske om det link var der oprindeligt.

Da jeg ringede ind til forlaget for at brokke mig, spurgte hende jeg talte med om det var gennem bladkiosken.dk, jeg havde købt bladet – for “der står ganske tydeligt, at det er et abonnement”. -Tja, døm selv hvor “ganske tydeligt” det står, hvis man ikke lige trykker på linket.

Bladet hedder Kreativ strik, men ganske generelt synes jeg ikke der var noget særligt kreativt over modellerne deri, men derimod synes jeg det er en lige vel kreativ måde, at føre forretning på – men fair nok; et prøvenummer for kun 9,50 er måske også meget forlangt.

Men jeg ville bare gerne være blevet gjort helt åbent opmærksom på, hvad det var jeg var ved at købe.

Det er snart længe siden, der er kommet et strikkerelateret indlæg fra mig. Og det er fordi, der ikke rigtig er noget at vise frem. Men det betyder ikke at jeg ikke strikker som en gal – for det gør jeg. Og jeg får også noget færdigt – det er bare ikke så interessant at vise frem herinde.

Jeg strikker lapper/prøver til mit LOF-kursus i strik jeg skal holde til efteråret. Som supplement til de hæfter jeg laver til begyndere om glatstrik, retstrik, rib osv, strikker jeg alle prøverne op så de kan mærke og føle de forskellige strikkeformers egenskaber. Det er blevet til rigtig mange lapper efterhånden, for der er rigtig mange strikkeformer, når man sådan kommer igang. Det har også været utroligt lærerigt for mig, at prøve kræfter med så mange forskellige strikkeformer. – Fx. er der rigtig mange måder at strikke patentstrik på…. det havde jeg ikke lige gjort mig klart.

Jeg tror allerede jeg er ved at være noget over “pensum” for kurset, men det er vildt sjovt at strikke alle de lapper og lære noget nyt hele tiden.

Ja, jeg er afhængig – jeg indrømmer det blankt og fuldt!

I går eftermiddags kl 17, kom vi ud til vores fyr ude i staldbygningen. Rummet var 70 grader varmt og kogende vand stod ud af…. æhhh… ekspansionsbolten, tror jeg nok Ole kaldte den. Vi fik lavet akut førstehjælp på systemet, men trykket ville bare ikke sænke sig. Gode råd var dyre, men heldigvis var hjælpen nær. Oles far koom med løsningen – det måtte være vandvarmeren der ledte vand ind i systemet (eller sådan noget – jeg hørte ikke rigtig efter de tekniske forklaringer, jeg kunne bare konstatere at der var meget vand, og at det var temmelig varmt!) Ole fik lukket for hovedhanen, så vi kunne stoppe vandets fossen.

Smeden blev tilkaldt – han dukkede op i aftes kl. 23. For han holdt fri idag fredag. Men han kunne kun konstatere at det VAR vandvarmeren det var galt med, og at hovedhanen skulle forblive lukket, for der var ikke andre muligheder for at lukke vandet af – lortesystem.

Så nu er de vi kommer til min afhængighed. For hvor ER jeg (og resten af familien) afhængig af rindende vand. Toiletbesøg er strengt rationerede, vi må ind til naboen og fylde vandflasker, vi kan ikke vaske op og tøjet ligger beskidt i vasketøjskurven. Vi kører 17 km for at komme ind til min far for at tage bad. Heldigvis trådte naboen til og lånte Katrine sit badeværelse, så hun kunne komme ren til danseopvisning.

Det er kun lidt over et døgn vi har været ramt, og jeg har virkelig fået en dyb respekt for de kvinder i Afrika, der går rigtig, rigtig langt efter en spand vand. Det er jo virkelig frygteligt ikke at kunne tage et glas vand, når man er tørstig.

Vi tager rindende vand fra hanen som en selvfølge – selv når den mangler. – Som jeg lige sagde til Clara for to minutter siden – Giv lige Ella noget vand! – selvom vi lige havde stået at snakket om, at vi ikke kunne komme på toilettet, før der var hentet en spand vand hos naboen. Men jeg havde allerede “glemt” det igen.

Nå ja – heldigvis kommer smeden igen på mandag. Så overleve det gør vi da, men hold da op hvor har vi fået en lærestreg.