Færdig! Finito! Done!
Tuesday, March 25th, 2008Inden jeg overhovedet har fået fortalt her på bloggen at jeg er gået igang med Cobblestone til Ole – ja, så er jeg færdig. Jeg slog op i tirsdags kl. ca. 20 og jeg var færdig med monteringen i aftes lidt i 20 – så den har taget lige præcis 6 dage at lave.
Den er strikket i en tråd kauni ensfarvet og en tråd shetlandsuld fra BCgarn på pind 4. Jeg har lavet lidt om i forhold til mønstret. Efter indtagningsrunde 4 har jeg lavet et par venderækker med hhv. 20 og 24 masker på hver side af centerrygmasken og så har jeg strikket lidt længere op i halsen end opskriften giver. Jeg har også taget en ekstra omgang ind inden halskanten hvor jeg mindskede maskeantallet 10 %. Halskanten har jeg også lavet lidt om – istedet for at strikke 4 omg glat og så lukke af har jeg strikket 5 omg glat, 1 omg vr, 5 omg glat og så bukket kanten om og syet til. Det fungere bedre for mig, synes jeg.
Her er et nærbillede af halsen:






