Tusindfryds tanker og garnkurvens gemmer!

Det er simpelthen en win-win situation, det her. Jeg har surfet ravelry tyndt for tips og fif til hvordan man laver raglan top-down. Igår fandt jeg en anden beskrivelse af, hvordan man laver halsrundingen samtidig med rib-kanten, så den går længere ned foran end bagpå. Fidusen er afkortede rækker bagtil. Det måtte jeg jo straks afprøve, men hvis nu det skulle være på en trøje til mig selv, ville der jo gå 2-3 uger før den var færdig. Men trøjer til Mimi… de tager kun et par timer.

Så jeg får lært nogen nye teknikker og Clara får tøj til bamsen.

Tja… sokkegarnet fik ikke lov at leve længe som garnlager *G* Jeg skulle lige teste mit excel-raglan regneark. Men nu er Build-a-bear bamser jo ikke lige dimensionerede som mennesker, så der skulle lidt fiddlen frem og tilbage, men i det store hele gik regneark og masker op i en højrere enhed.

Der er brugt 78 g og den har taget et par timer at strikke. Jeg er spændt på hvordan den bliver modtaget af Clara når hun kommer hjem fra en skoleveninde i aften.

Jeg har faktisk aldrig nogen sinde købt garn ind til mig selv, som jeg ikke skulle strikke af lige med det samme. Så det der med at have et garnlager at bruge af, kender jeg faktisk ikke til. (Måske fordi jeg har en butik jeg bare kan gå ind og hente i, hehe).

Men idag, MÅTTE jeg bare købe dette garn, selvom jeg ved at jeg ikke kommer til at strikke af det lige foreløbig. Jeg så for noget tid siden et par skideflotte rag-sokker på en af bloggene på min blogline – nej *suk* jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor! ØV! Men sokkerne har bidt sig fast i min hukommelse og da jeg så idag så garnet i en af Hjørrings garnbikser, måtte jeg lige have 4 nøgler.

Update: Der var hos Sanne B jeg så de flotte sokker.

Garnet er Ragg-strømpegarn fra Hjertegarn i farve 3199.

Det lyserøde nøgle skal bruges til endnu et par futter til Clara.

Jeg er blevet så vild med at have flere ting at strikke på, på en gang, at jeg har givet mig selv lov til at gå igang med en ny ting.

Denne gang har det krævet flere dages omregninger og strikkeprøver, og jeg er ikke helt klar endnu. Men det ligger fast at garnet er Noro Kureyon, det bliver en cardigan med raglan-ærmer, den skal strikkes ovenfra og ned og den er udregnet helt til mig.

Jeg har brugt et par dage på ravelry og derfra fundet en masse raglan-omregnere. Typisk for mig har jeg puttet det hele ind i et excel-ark og rørt lidt rundt. Så nu har jeg snart min helt egen raglan-omregner – på dansk, vel at mærke. Jeg har en lumsk idé om at smide den på bloggen når jeg er helt færdig med den.

Så blev første af de 3 ting færdige. Claras trøje, som hun helt selv har bestemt hvordan skulle se ud. Hun ville have en sort trøje med et hvidt kranie på brystet. Vi har brugt kranierne fra “We call them pirates”-huen som udgangspunkt for kraniet på brystet. Trøjen er lavet med udgangspunkt i ovenfra og ned-raglanen på Bendixgarns hjemmeside. Jeg strikkede i dobbelt ensfarvet kauni og strikkefastheden var 18 m/10 cm. Dvs. jeg brugte maskeantallet for str. 2 år. Den passer glimrende str. 11 år nu *S*

Vel som jeg sad ude ved Connie og strikkede tikkede en sms ind fra Joan – naboen. Vores store havetrampolin på 4,6 m i diameter havde taget flyveturen nede fra bunden af haven, op over en række 4 m høje træer og hamret ind i huset – en tur på omkring 60 m. Joan og vores anden nabo havde fået den sikret nogenlunde mod at flyve videre ud over vejen. Heldigvis skete der ikke noget med nogen  - men trampolinen, den er død, og huset skal have nye tagrender.

Jeg har vist fået gang i et kinderæg – hele 3 ting på en gang. Foruden alle de andre ting jeg har liggende. Men den sidste uge, er der blevet slået op til 3 nye strikprojekter.

Lisvstykketrøjen, som jeg efterhånden har fået god gang i.

En lang cardigang, som jeg har haft planer om at strikke i et års tid. Den er strikket i Ego Tweed og jeg har en idé om at den kommer jeg til at bruge rigtig, rigtig meget.

En trøje til Clara i Bendixgarns opskrift på raglan oppefra og ned, modificeret til at passe til str. 11 år. Den var jeg jo nødt til at gå igang med, da barnet ikke ejer en varm trøje til at tage på. Det er jo et must at have når vejret er så lækkert, som det har været her de sidste par dage og man ikke gider at have vinterjakken på. Så den bliver prioriteret rimeligt højt disse dage.

Så er jeg nået det første stykke vej på Livstykketrøjen, og mønstret er begyndt at åbenbare sig. Jeg synes det er superflot i al sin enkelthed. Jeg var inde Hjørring idag, hvor vejen faldt forbi Perlestrik. Der hoppede lige en Addi Turbo-rundpind med hjem, så nu er det en sand fryd at sidde med strikketøjet igen. Det ser ud til at shetlandsulden passer godt til denne trøje, selvom løbelængden (450 m/100g) ikke passer helt med Geilsk uld (575 m/100g). Jeg overholder strikkefastheden til punkt og prikke, så det må jo være godt nok.

 J

Jeg plejer jo ellers at synge højt og lavt om rosentræpindes fortræffelighedder. Men sammen med shetlandsuldens uvaskede overflade ville maskerne bare slet ikke glide på yndlingspinden. Heldigvis havde Rikke en metalpind i rette størrelse jeg måtte låne, og nu flyver maskerne igen…

For meget længe siden – på Uldfestivallen 07 - købte jeg Livstykketrøje af Bente Geil, der havde stand ved siden af mig. Jeg faldt for modellen lige med det samme. Den ville være perfekt til Katrine. Jeg sms´ede og mms´ede voldsomt med teenagedatteren, for at sikre mig at hun var lige så vild med modellen som jeg. DET var hun.

Og så er der bare ikke sket mere siden… Jeg aner simpelthen ikke hvorfor jeg ikke er kommet igang. Men med Alice af pindene (hov….! Hvor blev det billede af – jeg iler, jeg iler) kom inspirationen over mig. Men – men – men…. “nu er det altså ikke min stil mere, Mor”. Hmprf! Og kittet er købt i en str. small/medium, så jeg kan ikke engang strikke den til mig selv. Men nu VIL jeg altså strikke den trøje, ja jeg vil.

Jeg fandt 300 g shetlandsuld på hylderne i en flot grøn farve, og her hos mig er der ikke langt fra tanke til handling. Så istedet for en blå livstykketrøje til Katrine, bliver det en grøn til mig…. ikke noget dårligt bytte *S*

Uhhh, Rikke er alene hjemme i weekenden – ingen mand – ingen børn. Så vi har aftalt en rigtig bedstevenindehyggeweekend. Jeg kommer slæbende med mit garn og så skal vi bare være os to – og en masse katte *S* Vi skal sidde i vores nattøj og strikke og se tøsefilm hele natten – lige til vi falder i søvn på sofaen. Jeg glæder mig helt vildt!

I går bød morgenen på det mest fantastiske vejr. Joan – min fantastiske nabo – kom over 8.30 og så kørte vi ellers på stranden med hundene. Det var lidt sjovt med en kæmpe hvid schæfer og en lidt mindre, men også stor, Golden Retriever i en lille renault. Heldigvis er der ikke mere end 3 km til stranden, og hundene bedste venner, så vi kom helskindet frem.

Og sikke de gav den gas… de spurtede rundt, legede, hoppede, jagtede…. Joan og jeg brød flere gange sammen af grin, for det er dæleme ægte livsglæde.

På vej hjem i bilen sad de to krapyler forunderligt nok MEGET pænere den på vejen ud…

For første gang i omkring to år har jeg ikke strikket eller hæklet en eneste maske i dag. Jeg har nemlig haft gang i køkkenet.

Jeg startede med at stå op kl. 04.30 i morges for at lave dej til chokoladeboller. Oles firma Seek4 lancerede igår deres første portal www.seek4fitness.net, og jeg syntes de hårdtarbejdende gutter og den enklte gutinde fortjente at blive forkælet lidt. Så inden klokken var 7 i morges havde jeg bagt den første portion boller. Opskriften er supergod når man er på slankekur for der er ingen fedt i – kun lige de 100 g chokolade til 22 boller. Og det er vist ok. Billeder fik jeg selvfølgelig ikke taget.

I løbet af formiddagen slog jeg så op til et durumbrød. Dejen tog jeg med ud til min gamle søde far. Han sukkede forleden dag over at det var alt for længe siden han sidst havde bagt. Tidligere bagte han både rugbrød og franskbrød selv. Nå, men jeg havde dejen med, så det eneste vi skulle gøre var at lægge den i en form og lade den efterhæve, og så bage den. Vupti – nybagt brød til far.

Da jeg kom hjem igen efter at have hentet unger+legekammerat ved skolen i Hjørring gik jeg rigtig igang i køkkenet. Det blev til fire portioner sandwichboller. Jeg eksperimenterede med at putte forskelligt i dejen, så det blev til en portion med feta, en med skinkestrimler, en med hakkede soltørrede tomater og en med hakkede sorte oliven. De er blevet SUPERgode. Sandwichbollerne er også fedtfattige og gode til slankekure. Dem har jeg selvfølgelig heller ikke fået noget billede af – og for at være helt ærlig: Jeg gider simpelthen ikke rejse mig fra sofaen for at tage dem – så det må blive en anden gang.

Her følger opskrifterne:

Chokoladeboller (22 stk) 

2 dl. Lunken vand
25 g gær
2 dl skummetmælk, minimælk eller letmælk.
1 spsk. Sukker.
1 tsk. Salt.
2 dl. Havregryn
100 g. groft hakket mørk chokolade.
250 g. durum mel
200 g hvedemel. 

1. Opløs gæren i det lunkne vand
2. Tilsæt mælk,sukker, salt, havregryn og hakket chokolade. Ælt først durummel og dernæst hvedemel i dejen. Ælt til du har en tyk, grødlignende dej. Dæk dejen til med husholdningsfilm og stil skålen på et lunt sted i 1 time.
3. Rør atter i dejen, og fordel den i 22 ”klatter” på to plader beklædt med bagepapir.(brug evt. to skeer) til at afsætte dejen med.
4. Lad bollerne efterhæve i 30 min.
5. Bag chokoladebollerne midt i ovnen ved 200 grader i 12 – 15 min. Ved varmluftsovn sænkes temperaturen til 180, eller bagetiden forkortes.

Jeg har bare dummet mig…..noget så grusomt! Jeg har strikket ærmerne et nummer mindre end kroppen på Alice. Det har selvfølgelig betydning når man tager ind til raglan, men jeg tror jeg kan fuske mig igennem.

Vi prøvede den lige på, og at ærmerne er en smule tyndere har bestemt ikke gjort noget. Katrine er så bette, at jeg sagtens kunne have strikket str. 10-12 år uden at det havde gjort noget.

Selvom der har været ret travlt her på matriklen de sidste 14 dage med skoleskift, fødselsdag og meget andet, er der dog blevet strikket lidt alligevel. Jeg er tro mod Alice, for det første fordi jeg har det bedst med at koncentrere mig om et strikketøj ad gangen (selvom jeg godt kan have meget på pindene på en gang), og for det andet fordi jeg på trods af diverse løfter om det modsatte aldrig har strikket en trøje til Katrine. Det er det der med skomagerens børn……

Jeg har fået lavet selve kroppen og begge ærmer, og har lige fået dem samlet til et hele. Jeg måtte stå på hovedet i pindegemmerne for at finde alt hvad der kunne ligne 3,5 mm. Så med et sæt strømpepinde, ærmepinden og en 60 cm og en 80 cm rundpind går det igen derudaf. Jeg glæder mig til jeg kommer så langt op, at jeg igen kan strikke rundt på en pind. Det er samlingen mellem ærmer og krop, der driller – men sådan er det jo. Det undrer mig lidt at jeg endnu ikke er blevet træt af 2+2 rib – jeg HADER ribben, når jeg strikker strømper….

Trøjen tegner til at blive helt fantastisk. Kombinationen af Kauni to-trådet og den tynde mohair/silke er bare helt perfekt. Ribben smyger sig om Katrines talje, så både garn, model og pige går op i en højrere enhed.