Tusindfryds tanker og garnkurvens gemmer!

Hold da op….så gik der lige en uge uden blogning. Det er ikke fordi, der ikke er sket noget – men vi har simpelthen bare holdt ferie – også fra bloggen. Den lime-farvede elefant bliver aldrig færdig, tror jeg. Garnet er simpelthen så hårdt at hækle i at det næsten ikke er til at holde ud. Istedet har jeg lavet en lyserød og pink elefant i noget blødt bomuld/acryl. Den er snart fotoklar til bloggen – den mangler bare lige øjenene. Ellers er jeg startet på en norsk sweater til min veninde Rikkes datter Johanne. Det er en str. 7/8 år, så det går rimelig tjept. Jeg mangler bare lige to ærmer. I går faldt jeg så over dette link på Rokken. Jeg har aldrig hørt om Jordbær Marie før, men det havde  Katrine på 15. Hun kunne fortælle at det sandelig er noget af det Clara ser om morgenen engang imellem. Så jeg har besluttet at hækle ihvertfald Jordbær Marie (den med den lyserøde hat og det røde hår) til Clara. Jeg var lidt spændt på om det kunne lade sig gøre at hækle efter en engelsk opskrift, men med googles hjælp er det gået meget godt indtil videre… Billeder kommer senere… Men nu har jeg også lovet mig selv ikke at begynde på mere før der er noget gjort færdigt.

Ja… billedet siger vist alt. Hvad mon det ender med at blive til?

Ej….ups….! Kom lige til at slå op til endnu et cap shawl. Det har bare været så sjovt at strikke at jeg er nødt til at tage en tur mere. Denne gang bliver det i Madil Kid Seta. 70 % kid mohair og 30 % silke. Det er bare blødt – blødt – blødt. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med alt for mange billeder af processen – denne gang må det færdige resultat være nok.

Dette sjal har ligget lææænge og ventet på at blive blokket. Jeg strikkede det i sommerferien, og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har taget mig sammen til at få det spændt ud. Jeg har lidt en teori om at det er fordi det for mig ikke er det færdige produkt, men processen med at strikke, der er det primære. Nå, men nu ligger det ihverfald på min fars gulv (vi har trægulve derhjemme) og tørrer. Jeg er spændt på at se i morgen, hvordan det falder. Jeg havde ikke nåle nok til at få det helt jævnt i kanten, så det må blive med spidser på.

 UPDATE: Opskriften findes her

Far spurgte hvad jeg skulle have gang i efter The Cap Shawl, og da jeg ikke umiddelbart havde et projekt på bedding, udover diverse igangværende, spurgte han om jeg måske ville strikke et par vanter til ham. Han fryser sådan om fingrene når han går tur. Da jeg spurgte lidt ind til hvordan de skulle være viste det sig at han allerhelst ville have handsker, men troede at det var for svært at strikke. Så i fredags drog jeg til den lokale garnbiks, for jeg ville strikke dem i dobbelt DROPS alpaca, for det er dejligt vamset og tykt, uden at blive kluntet. Her til morgen kunne jeg så overrække et par gode varme handsker, og han blev meget glad. Så nu kan han gå sin tur uden at fryse. Den sweater han har på, på billedet, er en jeg strikkede til ham i fødselsdagsgave her i juni. Den er strikket i et mix af babyalpaka, Soft silk og Lucca.

Så! finito – færdig – done! For 3 timer siden strikkede jeg den sidste maske i mit sjal. Det var godt nok bette inden blokning – målte kun ca. 100 cm i diameter. Lidt skuffende, men blokning har jo før gjort underværker.

Men farven skulle jo ændres, så jeg lavede en ordentlig spand the. Prøv lige at se de flotte farver….

Jeg lod sjalet ligge i théen i en 3 kvarters tid, hvorefter det var tid til blokning. Jeg spændte det ud til 190 cm i diameter. Pyhhh, det krævede sine knæ at kravle rundt der på gulvet.

Sjalet er strikket i Merinosilk fra Grignasco på pind 4. Jeg startede for nøjagtig 3 uger siden og det har været sjovt at strikke hele vejen igennem. Det vejer nøjagtig 103 g – ja, jeg var nødt til at tage hul på bundt nr. 2 for at strikke sølle 3 takker.

Så er jeg blevet tagged igen - denne gang af Lene. Jeg takker mange gange fordi du tænkte på mig

For regler – se posten fra 27. september.

Nye sandheder….hmmmm.

1. Vores hund sover i fodenden af sengen
2. Jeg elsker at se “Venner” – og har nok set alle afsnittene en 3-4 gange, men derfor sidder jeg og min teenagedatter stadig troligt foran fjernsynet kl. 17.
3. Jeg er uddannet molekylær- og cellebiolog
4. Min mand scorede mig i sin tid ved at lave andebryst og flødestuvede hvidløgskartofler til mig. 
5. Jeg er et forfærdeligt rodehoved – bare stav mit navn bagfra….
6. Jeg elsker forlystelsesparker, og min drømmeferie ville være en tur til Disney World.
7. Jeg har jordens bedste nabo – Pottemager Joan Kristensen

Igen må jeg sige at jeg sender stafetten videre til hvem der nu har lyst til at gribe den i luften…

Nu er jeg igang med kanten. I starten var det noget fedteri med strømpepinde og pinden rundt i kanten. Det var noget af et menageri at holde styr på alle de pinde, men så fandt jeg på kun at bruge rundpinden rundt i kanten. Det kunne sagtens lade sig gøre og det er også meget nemmere når man skal strikke kantmasken sammen med centermasken. Jeg ved ikke om det er noget revolutionerende nyt, men det var det godt nok for mig.