Tusindfryds tanker og garnkurvens gemmer!

Her i weekenden er der rokketræf i Vejle. Vi starter ud her fredag aften med at mødes på Vejle City Camp, hvor vi skal overnatte i hytter. Jeg skal bo sammen med Kataja, Anjashobby, Sørig og Laurine fra Rokken. I morgen lørdag går det så løs med træf i Bygningen. Der er mange forskellige ting at kikke på og borde med undervisning og fremvisning. Det hele ender søndag med fælles morgenmad og afgang fra Campingpladsen. Det bliver sjovt at få sat ansigter på mange af de navne jeg kender her fra nettet.

Yes!!! Efter at have forsøgt i 2½ uge at få fat i nogen på kommunen, der kunne give mig tilladelse til at holde ferie selvom jeg er sygemeldt, fik jeg endelig idag grønt lys.

Så nu er fars og min tur bestilt. Du kan læse mere om vores store tur på Albatros hjemmeside. Skriv “Yangtze-krydstogt” i søgefeltet, så er det nummer to rejse, der bliver vist. Jeg glæder mig helt vildt, og er bare SÅ glad for at jeg må tage afsted.

Nu er jeg næsten ved at være færdig med kroppen på Rikkes Mermaid. Den bliver hamrende flot, synes jeg. Det er 3. gang jeg strikker Mermaid og det bliver nemmere og nemmere fra gang til gang.

Jeg har gennem tiden fundet mange gode fif på nettet omkring Mermaid-strikningen. Et af de bedre er at slå op med “provisional cast on”, og så strikke hestetømmekanten på bagefter, som man gør det med den afsluttende kant. Se her for en instruktion i hvordan man slår op på den måde. Scroll lidt ned ad siden.

Ja, det er ikke sådan når man har en IT-ged til husbond. Så skal tingene være på en bestemt måde. Og også min blog. *S* Ifølge ham den kloge er det en WordPress-blog, der dur. Så her i weekenden har vi holdt flyttedag til www.garnkurven.dk – og det er jo faktisk ikke helt skidt. Der er mange fede funktioner og rigtig mange designs at vælge mellem. Jeg har slet ikke overblik over det hele endnu, men det kommer nok med tiden. Sjovt er det ihvertfald at sidde og lege med. Men tak søde mand, fordi du hjalp mig så langt.

Hmprf…..!

Det er simpelthen trælst. De sidste par dage har jeg haft en nederdrægtig hovedpine, der bare ikke ville gå væk. Nu har jeg fundet ud af hvad der er galt. Jeg spænder helt vildt i skuldrene og nakken, når jeg hækler. Noget jeg aldrig har haft problemer med når jeg strikker. Så er der godt nok udsigt til mange dages hovedpine, når det tæppe skal være færdigt. Så nu har jeg besluttet lige at holde en lille pause med tæppet og tage havfruen frem igen, for at mine skuldre kan få lidt ro. Derefter må jeg tage en 6-kant ad gangen, og virkelig tænke over hvordan jeg sidder.

Jeg har været ved at regne den ud…. altså tæppet. Jeg vil gerne have et dejligt stort tæppe på en 140 cm x 190 cm. En”stribe” på 2 hexagoner måler 15,5 cm i bredden og hver hexagon 9,5 cm. Dvs jeg skal bruge 360 hele hexagoner og 18 halve. I går lavede jeg 6 hexagoner – dvs. tæppet kommer til at tage 60 dage at lave. Men jeg ved med mig selv at interessen stiger og daler lidt – så det kommer nok til at tage meget længere tid. Jeg har jo også lige en Mermaid og et juletræstæppe, der skal være færdigt!

En hexagon vejer 5,12 g – dvs. det færdige tæpper kommer til at veje 1935 g – og så skal det vel også kantes.

Jeg har også lært at hækle hexagonerne sammen undervejs. Kik her. Det er jo NOGET nemmere end at gøre det bagefter. Egentlig har jeg bare kastet mig hovedløst ud i det her projekt, uden helt at vide hvad jeg skal gøre andet end at hækle hexagoner. Hvordan skal kanten fx. være – og hvordan laver man mon de halve hexagoner? Nå, den tid – den sorg. Jeg håber der er nogen derude i blogverdenen, der kan hjælpe når jeg engang (om laaang tid) kommer dertil.

Nu jeg lige nævnte Mermaiden…. hun hviler sig lidt lige nu. Jeg er nået til 2. ærmegab og synes egentlig jeg fortjener en pause fra hende. Ikke at vi er blevet uvenner, men en lille pause kan være godt, selv i det bedste forhold.

Juletræstæppet hviler sig også lidt. Det blev alligevel LIDT for mærkelig at sidde med lys og grangrene her i august måned. Men med den fart det tog på, de par dage vi sad med det, er jeg ikke i tvivl om at vi nok skal få det lavet. – Vi venter bare til aftnerne bliver bare en smule mørkere.

Igår aftes, mens vi lavede mad, blev der pludselig så mistænkeligt stille. Hvorfor kunne vi pludselig hverken høre hund eller yngste barn. Det var der en helt naturlig forklaring på – de var faldet i søvn på sofaen arm i arm. Der er ikke noget som at sove i ske med en dejlig varm hund *S* Bemærk at Ella (hunden) faktisk har benene omkring Clara (pigen).

Nu jeg er igang med at vise billeder af Ella, skal I også lige se hendes yndlingsputtelegetøj. En sut. Da hun var 9 uger gammel besøgte vi min mands lillesøster, hvis datter på det tidspunkt var 3 måneder gammel. Ella fik en af hendes sutter, og siden har det været Ellas yndlingsting. Hun finder den selv, når vi spørger “hvor er sutten henne?” og hun tager den rigtigt ind i munden. Hun er så forsigtig med den, og hun har endnu ikke bidt en i stykker.

Altså – så gjorde jeg det igen! Begyndte på et nyt projekt, samtidig med at der ligger uafsluttede ting i garnkurven. Men jeg faldt over hæklede hexagoner på Tina P´s blog, og dem skulle jeg lige prøve og se om jeg kunne lave. Jeg har en idé om at de skal blive til et tæppe magen til det Tina er ved at lave.

Jeg ved ikke helt hvor mange hexagoner, der skal bruges, men regner med at det er omkring en 300 stykker. Dvs. hvis jeg laver 2 om dagen i gennemsnit, er jeg færdig engang om ca. 5 måneder. Jeg hækler dem i Lucca og på nål 3. Jeg tror, det er et mere overkommeligt projekt end bølgetæppet, for mig – jeg er ikke til laaaaange evindelige rækker. Her får man da i det mindste afsluttet noget. Det værste er så bare alle de ender, der skal hæftes – det gælder virkelig om at være disiplineret fra starten af og få hæftet undervejs. Jeg har forsøgt at hæfte dem undervejs, ved at hækle omkring enden, når man laver stangmaskerne, men det bliver ikke godt – så der er nok ikke nogen anden vej udenom, end at hæfte med nål – suk.

Ja, indrømmet – jeg blev lige ramt af hækloitis. Jeg fandt disse dukker på Garnstudio og måtte simpelthen bare prøve om jeg kunne…. Og det kunne jeg!!

Her i weekenden har jeg haft besøg af Gitte, og vi har bare haft det SÅ hyggeligt. Jeg havde fortalt Gitte om noget tykt bomuldsgarn, jeg har i butikken, som jeg ikke rigtig kunne finde på noget at lave med. Gitte havde en opskrift med på hæklede tyrkiske tøfler, så lørdag aften satte vi os godt tilrette og forsøgte at knække koden på dem. Jeg er bestemt novice udi hæklingens kunst, så det var godt at have Gitte ved siden. Jeg synes faktisk resultatet blev rigtig godt.

Gittes egne hæklede hjemmesko var også så søde, at dem måtte jeg også lige lave. Heldigvis havde hun også opskriften med på dem, så de blev også kopieret.

Så er jeg nået til næste ærmegab på Mermaiden til Rikke. Det går stille og roligt fremad, og når man når en pind eller 5 i ny og næ i løbet af dagen løber det op. De sidste par aftner er det ikke blevet til så meget strik om aftenen, så jeg troede egentlig ikke jeg var kommet så langt som jeg var. Så uden at kikke på opskriften strikkede jeg da bare videre i stribemønster – man er vel ved at være rutineret Mermaid-strikker. Men heldigis kastede jeg lige et ekstra blik på det strikkede, og hvad så jeg – jeg SKULLE jo til at lave ærmegab! Jeg troede der var 17 pinde og en kile endnu. Det var dagens gode overraskelse.

Uhhh, det er spændende…. Far har jo altid været rejselysten og har været både i Sydafrika på rundrejse, safari i Kenya, flodtur på Amazon-floden, Grønland, Italien og meget mere. Forleden morgen vi snakkede fortalte han om alle de rejser der reklameres for i avisen – det var spændende at læse om, men også lidt trist, fordi han nu er kommet så langt op i årerne at det ikke rigtig er muligt for ham at rejse længere. Jeg foreslog, at jeg skulle tage med som kuffert-slæber, pas-holder og hjælpende hånd. Det var han straks helt med på, så de sidste mange dage har vi kikket rejser, for at finde ud af hvor vi skal hen.

Vi har snakket Galapagos-øerne….men det blev forkastet idet man gør holdt i Quito, der ligger 2800 m over havets overfalde. Det er ikke smart når man, som far forvejen har problemer med kredsløbet. Så snakkede vi krydstogt op langs Norges kyst – noget der er udråbt som den helt store naturoplevelse. Vi har været omkring Indien, Egypten og andre eksotiske steder, men igår havde far fundet det helt rigtige. Et krydstogt på Yangtze-floden i Kina. Det er lige det rigtige til os. Der er mange stop og spændende udflugter undervejs og foredrag om alt fra kinesisk medicin til tai chi om bord på skibet, mens man sejler. Hvis man da ikke vil nyde den storslåede natur man passerer. Jeg glæder mig specielt til den sidste dag hvor vi skal til Suzhou, og besøge et silkespinderi….mon ikke det kan lade sig gøre at købe noget lækkert med hjem næsten direkte fra kokonen?

Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve Kina sammen med far. Det bliver en helt uvurderlig rejse og oplevelse vi skal have sammen.

…og guld betyder glæde! Mine morgner er fantastiske! Jeg er kommet ind i en rutine med at køre hjemmefra 7.30 og så kikke ind til min gamle far inden jeg kører på arbejde. Så laver jeg et par kopper kaffe og vi får lige ordnet om ikke verdens- så dagssituationen. Jeg sidder og strikker og far fortæller historier fra gamle dage. Det er en helt fantastisk måde at starte dagen på. Jeg skatter virkelig på de ca. 3 kvarter vi har sammen der hver morgen.

I går eftermiddags sad jeg ude hele dagen og lyttede til Harry Potter, mens jeg strikkede. Vejret var jo herligt og det var næsten som at have fået en bid af sommerferien tilbage. Det skrider planmæssigt fremad med havfruen. Men jeg strikker også i hvert ledigt øjeblik jeg har.

Så er havfruen søsat. Det blev den røde kombination og efter at have strikket til hen efter 1 ærmegab er jeg helt sikker på at farvekombinationen er rigtig. Den er simpelthen bare SÅ flot. Så flot at jeg nok bliver nødt til at strikke en magen til, til mig selv. Det går også hurtigt og let – uden problemer. Normalt gider jeg ikke strikke den samme ting flere gange – det bliver for kedeligt. Men med Mermaid er det noget helt andet. Den kan jeg sagtens holde ud at strikke igen.

Jeg har også lige været på biblioteket og låne Harry Potter og Halvblodsprinsen (nummer 6) på lyd CD. Den vil jeg høre mens jeg sidder og strikker. Så er jeg klar til efterårsferien når nummer 7 udkommer på dansk.