Archive for the ‘The cap shawl’ Category

Færdig! Finito! Done!

Tuesday, March 25th, 2008

Inden jeg overhovedet har fået fortalt her på bloggen at jeg er gået igang med Cobblestone til Ole – ja, så er jeg færdig. Jeg slog op i tirsdags kl. ca. 20 og jeg var færdig med monteringen i aftes lidt i 20 – så den har taget lige præcis 6 dage at lave.

Den er strikket i en tråd kauni ensfarvet og en tråd shetlandsuld fra BCgarn på pind 4. Jeg har lavet lidt om i forhold til mønstret. Efter indtagningsrunde 4 har jeg lavet et par venderækker med hhv. 20 og 24 masker på hver side af centerrygmasken og så har jeg strikket lidt længere op i halsen end opskriften giver. Jeg har også taget en ekstra omgang ind inden halskanten hvor jeg mindskede maskeantallet 10 %. Halskanten har jeg også lavet lidt om – istedet for at strikke 4 omg glat og så lukke af har jeg strikket 5 omg glat, 1 omg vr, 5 omg glat og så bukket kanten om og syet til. Det fungere bedre for mig, synes jeg.

olecobblestone.jpg

Her er et nærbillede af halsen:

olecobblestonehals.jpg

Ups….

Monday, October 8th, 2007

Ej….ups….! Kom lige til at slå op til endnu et cap shawl. Det har bare været så sjovt at strikke at jeg er nødt til at tage en tur mere. Denne gang bliver det i Madil Kid Seta. 70 % kid mohair og 30 % silke. Det er bare blødt – blødt – blødt. Jeg skal nok lade være med at trætte jer med alt for mange billeder af processen – denne gang må det færdige resultat være nok.

The cap shawl – 9

Thursday, October 4th, 2007

Så! finito – færdig – done! For 3 timer siden strikkede jeg den sidste maske i mit sjal. Det var godt nok bette inden blokning – målte kun ca. 100 cm i diameter. Lidt skuffende, men blokning har jo før gjort underværker.

billede092.jpg

Men farven skulle jo ændres, så jeg lavede en ordentlig spand the. Prøv lige at se de flotte farver….

billede094.jpg

billede097.jpg

Jeg lod sjalet ligge i théen i en 3 kvarters tid, hvorefter det var tid til blokning. Jeg spændte det ud til 190 cm i diameter. Pyhhh, det krævede sine knæ at kravle rundt der på gulvet.

Sjalet er strikket i Merinosilk fra Grignasco på pind 4. Jeg startede for nøjagtig 3 uger siden og det har været sjovt at strikke hele vejen igennem. Det vejer nøjagtig 103 g – ja, jeg var nødt til at tage hul på bundt nr. 2 for at strikke sølle 3 takker.

billede099.jpg

The cap shawl – 8

Monday, October 1st, 2007

Nu er jeg igang med kanten. I starten var det noget fedteri med strømpepinde og pinden rundt i kanten. Det var noget af et menageri at holde styr på alle de pinde, men så fandt jeg på kun at bruge rundpinden rundt i kanten. Det kunne sagtens lade sig gøre og det er også meget nemmere når man skal strikke kantmasken sammen med centermasken. Jeg ved ikke om det er noget revolutionerende nyt, men det var det godt nok for mig.

billede091.jpg

The cap shawl – 7

Sunday, September 30th, 2007

Uhhh – nu er jeg nået op på 738 masker på omgangen. Det tager 28 minutter at strikke rundt. Men jeg mangler kun 6 omgange i at være færdig med centersjalet, og så skal jeg til at strikke kanten på. Ifølge mit excelark har jeg færdiggjort 72%.

The cap shawl – 6

Friday, September 28th, 2007

Yeeehhhhaaaa! NU går det stærkt! Igår kom en sending fra BCgarn til butikken. Jeg havde også bestilt ADDI Lace pinde (en 60 cm og 100 cm – men BC havde misforstået, jeg fik 5 af hver….så smid en kommentar hvis du mangler en lace-pind str. 4. 40 kr sælger jeg dem for). Det er simpelthen ikke mindre end en verden til forskel fra den flossede bambuspind. Det er bare så meget, meget nemmere at strikke på lace-pinden. Jeg fik strikket 10% yderligere på sjalet igår, så jeg nu har færdiggjort 62%. I får lige et billede af kludebunken – for det er dæleme ikke til at spænde ud så man kan se noget af mønstret. Jeg forsøgte, mens jeg strikkede over på lace-pinden, men opgav. Jeg var bange for at der skulle falde masker af – mit værste mareridt i disse dage, hehe.

billede089.jpg

Mht. til farven, har jeg også fundet en holdbar løsning, tror jeg. Jeg kan huske at min mor i sin tid, farvede tøj med the. Så jeg lavde mig en kop god, stærk Earl Grey og lagde min strikkeprøve ned i den i en times tid. Det gav den mest fantastiske varme grønne farve, istedet for den blålige kolde grønne. Så det tror jeg bliver løsningen, for jeg har rigtig meget tøj, den nye farve passer til. Jeg har forsøgt at tage et billede, men man kan ikke rigtig se farveforskellen – men I får det nu alligevel….

billede090.jpg

The cap shawl – 5

Thursday, September 27th, 2007

Jeg har regnet ud at jeg nu er nået over 50% af vejen med mit sjal. Og jeg er allerede træt af farven. Jeg har absolut ikke noget tøj, der passer til den farve. Mine overvejelser går nu på om man kan farve sjalet når det er strikket – evt med dylonfarve? Det er trælst at strikke noget, der ikke passer til resten af garderoben. Jeg er faktisk så langt, at jeg så småt har besluttet mig at strikke et til Cap Shawl i en varm brun nuance…

Lidt sjalsmatematik, The cap shawl – 4

Monday, September 24th, 2007

Jeg er jo naturvidenskabsnørd, så mit Cap Shawl skulle jo også lige en tur igennem et excel-ark.

Der er 89.214 masker ialt i sjalet. 68.634 centersjalet og 20.580 i kanten rundt. Jeg er kommet til omgang 110 ud af 172 af centerstykket. Dvs. jeg nu har strikket ialt 28.728 masker og har 60.486 masker tilbage. Det svarer til at jeg har færdiggjort 32,2%. Jeg vil gerne have sjalet færdig til vi skal til Kina. Hvis jeg medregner tid til blogning, er der 44 strikkedage til vi skal afsted. For at kunne nå det skal jeg strikke 1375 masker hver dag – det skulle kunne lade sig gøre.

Hmmmm – hvem siger at jeg keder mig på mit arbejde….. *G*

Foreløbig status for idag, hvor jeg har strikket de 3 kvarter jeg besøgte far i morges, samt i frokostpausen: 1796 masker. Dvs. det skulle ikke være noget problem at nå at blive færdig, hvis jeg er diciplineret.

UPDATE: Jeg fandt lige en regnefejl i mit excel-ark, så istedet for 83.310 masker i sjalet er der 89.214! Det gør jo ikke tingene bedre…. Jeg har sat de nye tal ind i regnestykket foroven.

The cap shawl – 3

Saturday, September 22nd, 2007

Så har jeg fået taget et billede af mit sjal. Det ligner lidt en bunke ingenting, men det er fordi jeg stadig har det på en 60 cm rundpind. Det er slet ikke til at spænde ordentligt ud, så man kan se hvad det forestiller.  Så vidt jeg kan måle, måler det nu 80-90 cm i diameter – der er lang vej til de 190 cm i udspændt tilstand.
billede086.jpg

The cap shawl – 2

Friday, September 21st, 2007

Ahhh – så har jeg siddet og hyggestrikket i mit hjørne hele aftenen, mens en flok teenagetøser har gjort sig klar til fest. Hårspray, deoer og diverse andre produkter har lagt sig som en tåge, men nu er de draget godt afsted. Mit cap sjal er vokset betydeligt, jeg er nu ved række 87 og jeg har 405 masker på omgangen. Det går ikke så stærkt med omgangene nu, som det har gjort, men det gør ikke noget. Det er hyggeligt at sidde med og jeg nyder virkelig det lækre garn. Jeg har bestilt nogen ADDI lace pinde, som jeg glæder mig til at få. Jeg sidder med en bambuspind, der er flækket lidt i den ene spids – det driller en del når jeg skal strikke tilbage. Ikke fordi det er noget jeg gør en hel del i, meeeen der har været et par smuttere. For en 3-4 dage siden, havde jeg lige en ordentlig tur baglæns. Mens jeg strikkede over på en ny pind, havde jeg åbenbart tabt to masker. Og fordi mønstret netop er *slå om, 2rsm* opdagede jeg det ikke før 4-5 omgange senere. Det kostede mig 6 omgange baglæns, for at få det til at gå helt op. Surt.

Der skal nok komme billeder af vidunderet i morgen, men nu er det simpelthen blevet for mørkt til at tage billeder – jeg bruger jo min mobil, når det er noget jeg skal have lagt på nettet, så passer størrelsen uden jeg skal til at lave om i diverse billedbehandlingsprogrammer.

The cap shawl – 1

Thursday, September 13th, 2007

Jeg så dette skønne sjal LUL´s blog, og siden har det bare spøgt i mit hoved. Sidste fredag var vi en smut i Fredericia og skulle lige en smut inden om LUND+LUND. Her faldt jeg for noget skønt merino/silke fra Grignasco med en løbelængde på 1400 meter. Jeg købte desværre kun et bundt, og har regnet ud at jeg skal bruge ca. 1600 meter til sjalet, så jeg må have fat i et bundt mere. Men mon ikke også det kan lade sig gøre. Jeg er startet på sjalet idag, og det var godt nok lidt tricky at få startet. Man skulle bruge noget der hed cirkel opslagning, men det opgav jeg simpelthen til sidst, og slog op på den almindelige måde. Så må jeg bare sy centret sammen til sidst, så der ikke er et stort hul der. Jeg strikker på pind 4, for det er det LUL også har brugt. I opskriften står der godt nok 4½, men LUL´s sjal blev 190 cm i diameter, og det er stort nok for mig. Jeg håber meget på at jeg kan få det færdigt til jeg skal til Kina, for en af aftnerne skal vi deltage i Captains dinner, og så vil det jo være fantastisk med det sjal – men nu må vi se. Jeg gider heller ikke forcere noget.

billede081.jpg