Så er jeg også gået igang med lommetøflerne – inspireret af Hobbynettet. De er strikket i Nordia fra Mayflower på en pind 4. Jeg har fundet en smart måde at lave dem på, på en norsk blog - så man helt er fri for at sy sammen. De er pyntet med en masse hæklede blomster i rester.
Jamen så må jeg jo hellere se at få smidt et billede ind af mit tæppe. Jeg er nået til stribe nummer 74 ud af 200, så det vare ikke længe inden det begynder at gå nedad igen. Det er så stort nu at det kan dække mine ben, når jeg hækler på det. Det giver lidt en forsmag på hvor lækkert det bliver. Det er simpelthen så dejligt varmt.
Jeg bruger farverne hvid, lysbrun, brun, lyseblå og turkis. Jeg har brugt stribegeneratoren til at lave tilfældige striber med og har stilladt stribebredder fra 1 til 4. Jeg kan godt lide når det er supertilfældigt og uden orden overhovedet.
Jeg er ved at være nået ca 1/3 af vejen på mit bølgetæppe og det tager form. Jeg synes det er hamrende flot og i aftes, da jeg sad i sofaen og hæklede holdt jeg tæppet op så manden min kunne se det. “Se – er det ikke flot?” spurgte jeg…. han kikkede længe på det og sagde så stille: “Vil du ikke godt lade være med at spørge….”
Så skete det…. efter at have ligget stille længe og forsøgt genoplivet her omkring årskiftet, har jeg nu taget den beslutning at droppe hexagontæppet. Jeg gider simpelthen ikke sidde og skifte farve hele tiden. Jeg vil have noget hvor det bare går derud af. Så jeg må indrømme det – lidt sent er jeg også hoppet med på bølgen. Først har jeg lavet et lille tæppe til den dukkevogn Clara fik i julegave. Det gik jo nemt, og det var fantastisk afstressende at sidde med. Mønstret ligger jo hurtigt i hånden, så man ikke behøver at tælle. Så nu har jeg taget mod til mig og lavet 297 luftmasker – jeg hækler i Lucca på en nål 3½. Den første svære række er overstået, og nu er det ellers bare at sætte sig godt til rette i sofaen med Venner DVD boksen inden for rækkevidde og så kværne rækker igennem. Skønt.
Hold da op….så gik der lige en uge uden blogning. Det er ikke fordi, der ikke er sket noget – men vi har simpelthen bare holdt ferie – også fra bloggen. Den lime-farvede elefant bliver aldrig færdig, tror jeg. Garnet er simpelthen så hårdt at hækle i at det næsten ikke er til at holde ud. Istedet har jeg lavet en lyserød og pink elefant i noget blødt bomuld/acryl. Den er snart fotoklar til bloggen – den mangler bare lige øjenene. Ellers er jeg startet på en norsk sweater til min veninde Rikkes datter Johanne. Det er en str. 7/8 år, så det går rimelig tjept. Jeg mangler bare lige to ærmer. I går faldt jeg så over dette link på Rokken. Jeg har aldrig hørt om Jordbær Marie før, men det havde Katrine på 15. Hun kunne fortælle at det sandelig er noget af det Clara ser om morgenen engang imellem. Så jeg har besluttet at hækle ihvertfald Jordbær Marie (den med den lyserøde hat og det røde hår) til Clara. Jeg var lidt spændt på om det kunne lade sig gøre at hækle efter en engelsk opskrift, men med googles hjælp er det gået meget godt indtil videre… Billeder kommer senere… Men nu har jeg også lovet mig selv ikke at begynde på mere før der er noget gjort færdigt.
Nu jeg er igang med at opdatere, kan jeg lige så godt fortsætte med mit hæklede tæppe. Det skrider langsomt, men sikkert fremad. Der kommer en enkelt 6-kant på i ny og næ. Jeg er oppe på 28 6-kanter. Jeg har besluttet til ikke at lave tæppet helt så bredt i første omgang – jeg kan altid hækle flere på i siderne, hvis det er. Så det virker ikke helt så uoverskueligt, som hvis jeg skulle lave et tæppe i 140 x 210 cm´s bredde sådan med det samme.
Hmprf…..!
Det er simpelthen trælst. De sidste par dage har jeg haft en nederdrægtig hovedpine, der bare ikke ville gå væk. Nu har jeg fundet ud af hvad der er galt. Jeg spænder helt vildt i skuldrene og nakken, når jeg hækler. Noget jeg aldrig har haft problemer med når jeg strikker. Så er der godt nok udsigt til mange dages hovedpine, når det tæppe skal være færdigt. Så nu har jeg besluttet lige at holde en lille pause med tæppet og tage havfruen frem igen, for at mine skuldre kan få lidt ro. Derefter må jeg tage en 6-kant ad gangen, og virkelig tænke over hvordan jeg sidder.
Jeg har været ved at regne den ud…. altså tæppet. Jeg vil gerne have et dejligt stort tæppe på en 140 cm x 190 cm. En”stribe” på 2 hexagoner måler 15,5 cm i bredden og hver hexagon 9,5 cm. Dvs jeg skal bruge 360 hele hexagoner og 18 halve. I går lavede jeg 6 hexagoner – dvs. tæppet kommer til at tage 60 dage at lave. Men jeg ved med mig selv at interessen stiger og daler lidt – så det kommer nok til at tage meget længere tid. Jeg har jo også lige en Mermaid og et juletræstæppe, der skal være færdigt!
En hexagon vejer 5,12 g – dvs. det færdige tæpper kommer til at veje 1935 g – og så skal det vel også kantes.
Jeg har også lært at hækle hexagonerne sammen undervejs. Kik her. Det er jo NOGET nemmere end at gøre det bagefter. Egentlig har jeg bare kastet mig hovedløst ud i det her projekt, uden helt at vide hvad jeg skal gøre andet end at hækle hexagoner. Hvordan skal kanten fx. være – og hvordan laver man mon de halve hexagoner? Nå, den tid – den sorg. Jeg håber der er nogen derude i blogverdenen, der kan hjælpe når jeg engang (om laaang tid) kommer dertil.
Nu jeg lige nævnte Mermaiden…. hun hviler sig lidt lige nu. Jeg er nået til 2. ærmegab og synes egentlig jeg fortjener en pause fra hende. Ikke at vi er blevet uvenner, men en lille pause kan være godt, selv i det bedste forhold.
Juletræstæppet hviler sig også lidt. Det blev alligevel LIDT for mærkelig at sidde med lys og grangrene her i august måned. Men med den fart det tog på, de par dage vi sad med det, er jeg ikke i tvivl om at vi nok skal få det lavet. – Vi venter bare til aftnerne bliver bare en smule mørkere.
Altså – så gjorde jeg det igen! Begyndte på et nyt projekt, samtidig med at der ligger uafsluttede ting i garnkurven. Men jeg faldt over hæklede hexagoner på Tina P´s blog, og dem skulle jeg lige prøve og se om jeg kunne lave. Jeg har en idé om at de skal blive til et tæppe magen til det Tina er ved at lave.
Jeg ved ikke helt hvor mange hexagoner, der skal bruges, men regner med at det er omkring en 300 stykker. Dvs. hvis jeg laver 2 om dagen i gennemsnit, er jeg færdig engang om ca. 5 måneder. Jeg hækler dem i Lucca og på nål 3. Jeg tror, det er et mere overkommeligt projekt end bølgetæppet, for mig – jeg er ikke til laaaaange evindelige rækker. Her får man da i det mindste afsluttet noget. Det værste er så bare alle de ender, der skal hæftes – det gælder virkelig om at være disiplineret fra starten af og få hæftet undervejs. Jeg har forsøgt at hæfte dem undervejs, ved at hækle omkring enden, når man laver stangmaskerne, men det bliver ikke godt – så der er nok ikke nogen anden vej udenom, end at hæfte med nål – suk.
Ja, indrømmet – jeg blev lige ramt af hækloitis. Jeg fandt disse dukker på Garnstudio og måtte simpelthen bare prøve om jeg kunne…. Og det kunne jeg!!
Her i weekenden har jeg haft besøg af Gitte, og vi har bare haft det SÅ hyggeligt. Jeg havde fortalt Gitte om noget tykt bomuldsgarn, jeg har i butikken, som jeg ikke rigtig kunne finde på noget at lave med. Gitte havde en opskrift med på hæklede tyrkiske tøfler, så lørdag aften satte vi os godt tilrette og forsøgte at knække koden på dem. Jeg er bestemt novice udi hæklingens kunst, så det var godt at have Gitte ved siden. Jeg synes faktisk resultatet blev rigtig godt.
Gittes egne hæklede hjemmesko var også så søde, at dem måtte jeg også lige lave. Heldigvis havde hun også opskriften med på dem, så de blev også kopieret.
