Tusindfryds tanker og garnkurvens gemmer!

Tja… billedet siger vist alt!

I dag bliver denne friske unge mand 85 år! Men kun udenpå – indeni er han stadig 17 *S*

Vi fejrede far herhjemme i går aftes med god mad i venners lag. Far blev installeret i vores gæstehus, så han var fri for at skulle køre hjem. Så derfor kunne vi holde fødselsdagsmorgenbord for ham med flag og gaver.

Hjertelig tillykke farmand

I nat har Ole, Clara og jeg været forvist til gæstehuset i haven. Katrine har haft besøg af en flok unge mennesker fra den nye klasse. De skulle se DVD og spille playstation hele natten. Jeg havde købt stort ind af slik, chips og sodavand, for uden mad og drikke….

Jeg glædede mig til at møde flokken, for det er lidt svært at lære tøsens klassekammerater at kende, når man sådan kommer ind midt i 8. klasse. Fællesspisning og diverse andre skolearrangementer er mest noget der foregår i de små klasser. Ligeledes kører de store unger jo også bare selv over til hinanden, på besøg – de behøver ikke forældrenes hjælp.

Men sådan en god gang video-aften kunne rette op på miseren. Sikke en herlig flok. Søde piger og gæve gutter. Vi grillede allesammen i aftes, og da Ole skulle vise at Ella (you know – vores golden retriever) kunne sidde med en feta på næsen og gribe den igen, skulle tricket straks kopieres. Så det endte med at vi alle sad med ost på næsen og lavde diverse spjæt og bevægelser for at få det førdømte stykke tern til at ramme munden.

Det lykkedes ikke helt, men hold da op hvor blev der grinet. Ole tog masser af billeder, men jeg er ikke helt sikker på, at de er blog-venlige

 - og hvad dælen skete der så lige der? Der har været stille og roligt på bloggen et stykke tid, men det betyder bestemt ikke at der har været roligt i mit liv

Jeg er startet på job hos Seek4 – et internetfirma, der laver communities på nettet. (Det er godt nok “kun” jobprøvning, men jeg prøver at lade som om, at det er et helt rigtigt almindeligt menneskejob – bare for min egen mentale sundheds skyld *G*)

Det er simpelthen bare så super! Jeg har alletides gode og søde kolleger, jobbet er udfordrende, og helt uventet kan jeg også bruge meget af det jeg lærte på min gamle uddannelse i molekyler- og cellebiologi. Det er skiseme sjovt! Samtidig føler jeg mig ikke bare parkeret – nej, det er et reelt behov for det jeg laver!

I kender sikkert reklamerne for Oddset? I ved med den håbløse kvinde, der lytter til gutterne, der ser sport og fodbold i tv…

Selvom reklamerne jo tager tykt pis på os kvinder – og måske i særdeleshed os strikkende kvinder (selvom hun jo dog ikke sidder med strikketøjet, men hun kunne lige så godt have gjort det *S*), synes jeg faktisk de er hamrende sjove!

Nu har de lavet et rigtigt drengerøvs-site, der lige er noget for vores mænner: www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk - og faktisk er det hylende morsomt for os også. Prøv at chekke det ud.

… eller det vil sige næste igen – igen, for jeg er allerede igang med en sweater i Noro Kureyon til Rikkes datter Johanne. Det er som et plaster på såret over at jeg ikke har fået denne her færdig for LÆNGE siden.

Det er en norsk sweater strikket efter en Garnstudio-opskrift. Men det viser sig at målene overhovedet ikke passer efter nogen ting. Den bliver vildt mærkelig i formen. Alt for kort, og med nogen kæmpeflagermusærmer. Så den bliver pillet op. Jeg har brugt hele formiddagen til at regne og regne – for trøjen er jo egentlig køn nok, den er bare for mærkelig i formen. Og så HADER jeg at strikke flerfarvet strik på vrangen, og jeg er ikke helt tryg ved at klippe i strik, så den skulle laves om til en trøje med rundt bærestykke, så den kan strikkes fuldstændig rundt. Jeg laver den også om til at blive strikket fra oven og ned – på den måde kommer mønsterborten til at passe 100 % ved overgangen mellem ærmer og krop – selvom jeg finder på at strikke ærmerne lidt længere.

Jeg plejer jo ellers at synge højt og lavt om rosentræpindes fortræffelighedder. Men sammen med shetlandsuldens uvaskede overflade ville maskerne bare slet ikke glide på yndlingspinden. Heldigvis havde Rikke en metalpind i rette størrelse jeg måtte låne, og nu flyver maskerne igen…

Ja… billedet siger vist alt. Hvad mon det ender med at blive til?